Minkkvalitet og kvalitetslabels

MINKENS KVALITETER

Hos Kopenhagen Fur bliver minkskindene sorteret af højtuddannede og professionelle inspektører, som følger bestemte standarder. Der sorteres efter køn, størrelse, farve, kvalitet og renhed. 

En mink af høj kvalitet, kendetegnes ved at have en tæt, fast og fyldig underuld. Dækhårene skal være silkeagtige, og ligge jævnt og tæt henover underulden. Længden af dækhårene skal være forholdsmæssigt det samme som underulden, og man skal stadig gerne kunne se underulden gennem dækhårene. Pelsen skal have en silkelignende kvalitet med en smuk og skinnende overflade. Minken skal føles blød og levende.

Alle minkpelse fra Furbazaar leveres med et kvalitetslabel fra Kopenhagen Fur syet ind i foret. Dette label er din garanti for, at skindene er avlet efter EUs certificerings- og dyrevelfærdsprogram og derefter sorteret af Kopenhagen Furs dygtige inspektører. Med de to bedste kvaliteter Burgundy og Platinum fra Kopenhagen Fur er du garanteret en kvalitetspels med skind fra verdens førende producent af pelsdyrskind.

Furbazaar kvalitetsguide

 

KOPENHAGEN FUR BURGUNDY LABEL
Kopenhagen Furs Burgundy kvalitet er kendetegnet ved at have jævne dækhår og en tæt underuld med stor volumen.

KOPENHAGEN FUR PLATINUM LABEL
Kopenhagen Furs Platinum kvalitet er kendetegnet ved at have finere og mere lige dækhår samt en tættere og mere tyk underuld.

VI ANBEFALER
Alle FURBAZAAR pelse kan bestilles i enten Burgundy eller Platinum kvalitet. Burgundy er vores standard og det mest populære valg. Her får man en let, smuk og meget slidstærk pels til en god pris. Det kan være svært at se forskel, men ønsker man det ultimative, kan man opgradere til Platinum.